Senior Idræt

Senioridræt er for dig, der vil nyde et frisk pust i din hverdag. Det er måske lige noget for dig – kom og vær
med et par gange, og se om du kan lide det, det koster ikke noget.
Vi er ca. 20 pensionister M/K, men vi kan godt være lidt flere på holdet.

Vi mødes hver tirsdag fra kl. 10.00 til 12.00 i gymnastiksæsonen, som går fra september til april.
Det vigtigste er naturligvis at få sig rørt, men vi lægger også vægt på at have det hyggeligt med hinanden. For at få løsnet musklerne bruger vi de første ca. 20 minutter på opvarmning. Derefter
spiller vi boldspil, ringo eller andet ca. et kvarter.

Efter fælles opvarmning
Derefter dyrker vi forskellige former for spil: Tæppecurling, bowls, tæppebowling, petanque, bordtennis, skumtennis eller
badminton. Man kan skifte mellem de forskellige aktiviteter. Det sociale har høj prioritet, vi snakker meget og spiser sammen
en gang om måneden. Alle kan være med – uanset alder og fysik – og du bestemmer selv tempoet. Så hold dig ikke tilbage!

Daugård Idræt