Vild med dans

Er du vild med at danse – så glæd dig, for nu starter Daugård Idræt et vild med dans hold op.

Lær de kendte danse fra tv programmet, samtidig med at du har en sjov time. Så tag manden, konen, kæresten, vennen eller veninden under armen og hyg jer sammen i dansens tegn.

Instruktør er Maja Guttorm, indehaver af guttorm-dance. Hun siger om sig selv:

“Jeg startede til dans som 3-årige og har elsket det siden da. Jeg er flere gange Danmarks- og Sjællandsmester i både Standard, Latin og Kombineret. Derudover er jeg tidligere turneringsdanser i Disco, Hip Hop og Show dance. Jeg er certificeret Crossdance Instruktør fra februar 2019. I dans bruger man sin egen krop til at give udtryk for hvad man føler eller hører i musikken. Dans er glæde, sjov og motion hvor hver mand danser med sit hjerte.”

Så kridt skoene… vi ses i Ørum-Daugård Multicenter. 

Vild med dans er tirsdag kl. 20.00 – 20.50. Holdet starter på i uge 43.

Daugård Idræt