Gymnastik

Gymnastik er for alle. Fra de yngste på Forældre/barn og Puslinge til de ældste på Senioridræt.

Fra nybegynderen, som vil opleve glæden ved at “spille bold med sin egen krop” til den erfarne, der vil forfine sin teknik og kunnen. 
Der er springhold for børn i alle aldre, fra Hoptimister på 5 år til SpringMix for 5.-9. kl. 

Der er Parkour, CrossFitness og Boksetræning med fokus på flow og styrke og Motionsgymnastik og Yoga med fokus på helheden.
 
Vores mange hold er kendt for at have dygtige instruktører og aktive gymnaster, som motiverer og løfter hinanden gennem stærke sociale samvær. Vi oplever derfor også, at mange nye gymnaster finder vej til vores klub – og det samme håber vi selvfølgelig også, du gør.

Velkommen til en ny sæson

I år har vi igen flere nye og spændende hold at byde på, så mon ikke der skulle være rig mulighed for at også du kan få sved på panden.
Vi ønsker gennem gymnastikken at styrke det sociale samvær for de aktive gymnaster.
Jo flere aktive medlemmer og forældre – jo bedre bliver gymnastikken. 

Hvis man deltager på 2 gymnastikhold, er der rabat på 100,- kr., som automatisk fratrækkes prisen ved tilmelding til hold nr. 2.

På hold, hvor der er venteliste, er det ikke muligt at få en prøvetime.

Fortryder man sin tilmelding til et hold efter 2-3 gange, kan man få sit kontingent refunderet.

Der gives et tilskud til tøj på 70,- kr. til de gymnaster der deltager i opvisning.

Ud over dette kan der forekomme ekstra omkostninger på tøj og træning.

Velmødt til en ny gymnastiksæson i Daugård Idræt.

Infobrev til forældre.

Instruktører og hjælpere

Vil du udvikle dine lederegenskaber, blive bedre til at stå foran en forsamling har du en god mulighed for at lære det igennem sjov samvær. Skulle du få lyst til at hjælpe som instruktør eller hjælpetræner, er du velkommen til at kontakte gymnastikudvalget.

Infomappe for Gymnastikinstruktører

Sæson 2019-2020:

Sæsonstart:       Uge 36, mandag den 2. september
Sæsonslut:         Uge 12 i 2020
Træningssted:  Ørum Daugård Multicenter
Opvisning:         Søndag den 22. marts 2020
Weekendspring:    Fredag den 17. januar 2020 kl. 17.30 til lørdag den 18. januar 2020 kl. 12.00.

Der er ikke gymnastiktræning i efterårsferien, juleferien og vinterferien.

Der kan forekomme enkelte aflysninger i sæsonen på grund af andre arrangementer i hallen.

Ønsker du yderligere information, er du mere end velkommen til at kontakte os her

Med venlig hilsen
Gymnastikudvalget

 

Daugård Idræt