Velkommen til Gymnastik i Daugård Idræt

Gymnastik er for alle.
Fra nybegynderen, som vil opleve glæden ved at “spille bold med sin egen krop” til den erfarne, der vil forfine sin teknik og kunnen.

Der er begynderhold for forældre/barn og puslinge og der er rytme og springhold for børn i alle aldre.
Der er Parkour og CrossFitness med fokus på flow og styrke, der er Motionsgymnastik og Yoga med fokus på helheden og der er DanseFitness og Vild med Dans for de danseglade.

Vores mange hold er kendt for at have dygtige instruktører og aktive gymnaster, som motiverer og løfter hinanden gennem stærke sociale samvær. Vi oplever derfor også, at mange nye gymnaster finder vej til vores klub – og det samme håber vi selvfølgelig også, du gør.

Velkommen til en ny sæson

I år har vi igen flere nye og spændende hold at byde på, så mon ikke der skulle være rig mulighed for at også du kan få sved på panden.

Vi ønsker gennem gymnastikken at styrke det sociale samvær for de aktive gymnaster. Jo flere aktive medlemmer og forældre – jo bedre bliver gymnastikken.

Fortryder man sin tilmelding til et hold efter 2-3 gange, kan man få sit kontingent refunderet.

Der gives et tilskud til tøj på 100,- kr. til de gymnaster der deltager i opvisning. Ud over dette kan der forekomme ekstra omkostninger på tøj og træning.

Velmødt til en ny gymnastiksæson i Daugård Idræt.

Infobrev til forældre

Instruktører og hjælpere

Vil du udvikle dine lederegenskaber, blive bedre til at stå foran en forsamling har du en god mulighed for at lære det igennem sjov samvær. Skulle du få lyst til at hjælpe som instruktør eller hjælpetræner, er du velkommen til at kontakte gymnastikudvalget.

Infomappe for Gymnastikinstruktører

Sæson 2022-2023:

Sæsonstart:       Uge 36, mandag den 05. september 2022
Sæsonslut:         Uge 12 i 2023
Træningssted:  Ørum Daugård Multicenter
Opvisning:         Søndag den 26. marts 2023
Weekendspring:  Fredag den 20. januar 2023 kl. 17.30 til lørdag den 21. januar 2023 kl. 12.00.

Der er ikke gymnastiktræning i efterårsferien, juleferien og vinterferien.

Der kan forekomme enkelte aflysninger i sæsonen på grund af andre arrangementer i hallen.

Ønsker du yderligere information, er du mere end velkommen til at kontakte os her

Med venlig hilsen
Gymnastikudvalget


Brug for hjælp?

Kontakt Arne på
arne.kystner@gmail.com